Dagsorden
GENNEMGANG SAMT GODKENDELSE AF REGNSKAB OG BUDGET.
FREMLÆGGELSE, Samt Gennemgang og afstemning af indkomne forslag.
HVILKE OPGAVER VARETAGER BESTYRELSEN.
INFORMATION TIL NYE GRUNDEJERE.
VEJLEDNING TIL HVORDAN DU FREMSTILLER ET FORSLAG TIL GF:
VELKOMST OG VALG AF DIRIGENT
Møde start kl. 19.30
Formand Christian Dalgaard, bød velkommen og gennemgik dagens dagsorden.
Christian Dalgaard blev valgt som dirigent, da der ikke var andre.
Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet.
Men desværre ikke beslutningsdygtig grundet fremmøde med kun 15 parceller repræsenteret.
Fremmødet bestod af i alt 16 personer inkl. bestyrelsen.
ÅRSBERETNING V/Bestyrelsen
Formanden gennemgik kort de punkter der er blevet arbejdet med i perioden siden sidst herunder oplistet i punktform;
- Fuld overdragelse af området.
- Vi kan ikke få svar fra kommunen vedr. overdragelse.
- Legeplads og lys på stier afventer svar fra kommunen.
- Fartmåling på Stenbukken
- Skiltning af fart i området
- Beplantning omkring installationer
- Områder der er overtaget, bliver mere ”vildt”.
Ingen spørgsmål til formandens beretning, som også vedlægges dette referat.
GENNEMGANG SAMT GODKENDELSE AF REGNSKAB OG BUDGET
- Kasserer Michael Hansen, gennemgik regnskabet
- Revisor Jan Løvstad – har godkendt regnskabet
- Regnskabet blev herefter godkendt. Det samme blev budgettet.
- Budget og regnskab vedlægges referatet.
- Der er indkøbt regnskabsprogram fra Dinero for at lette kontingentbetaling, samt sikre overdragelse i fremtiden.
- Kontingent fastsat til 1.300,- vejfond til 800,- totalt for indeværende år er 2.100,-
Michael Olsen stillede spørgsmål til den akkumulerede kapital i foreningen og om hvorvidt foreningen ikke skulle være akkumulerende. Foreningen skal ikke være akkumulerende og den opsparede kapital der er i foreningen til dato er allerede afsat til projekter der vil blive sat i gang, så snart vi overtager de sidste arealer fra kommunen. Den akkumulerede kapital skal blandt andet bruges på træer, arealer, legeplads og eller lys på stien.
VALG AF REVISOR
Jan Løvstad modtager genvalg med fuld opbakning.
FREMLÆGGELSE, Samt Gennemgang og afstemning af indkomne forslag.
FORSLAG
Der er ingen indkomne forslag.
VALG AF BESTYRELSEN
- Christian Dalgaard (Formand modtager genvalg
- Thomas Schou (Næstformand) modtager genvalg
- Thomas Bille (Admin) modtager genvalg
- Michael Hansen (Kasserer) modtager genvalg
- Tim Andergreen Nielsen modtager genvalg
Valg af nye medlemmer:
- N/A
Alle er enstemmigt genvalgt.
HVILKE OPGAVER VARETAGER BESTYRELSEN
- Administrerer fællesarealer
- Administrerer drift og vedligehold af fælles arealer primært jf. Årshjul´s aktiviteterne (se Årshjul på hjemmesiden).
- Håndtere spørgsmål fra medlemmer mm.
- Bestyrelsen håndhæver ikke lov og orden – men vil I ikke venligst alle sammen være søde at følge vores fælles aftalte retningslinjer og gældende lokalplan, for området, det vil lette bestyrelsen arbejde og være til stor glæde for dine naboer (se dokumenter på hjemmesiden www.planetbyen2.dk ).
EVENTUELT
Området:
Syd for Krebsen blev drøftet om mulighed for at overtage et mindre område eller om der kunne være hestehold eller køer.
Fart i området:
Der køres grundlæggende for stærkt i området. Vi må konstatere at det både er chauffører af leverancer, samt også beboere i Planetbyen 2.
Skolesikkerhed er et emne, der er blevet taget op med kommunen fra Skytten 15.
Thomas Bille, har gået en tur i området med Kommunen og prøver at gå i dialog med dem.
Vigepligt på cykelstierned på Stenbukken er svære og giver problemer.
Der blev fremsat et forslag om legende børn skilte, for at få sat farten ned i området.
Bestyrelsen finder forslaget godt og vil arbejde videre med det.
Sikker trafik:
Vedr. sikker skolevej og problemområdet på Pedersmindevej det muligt at skrive til mobilitet@vejle.dk. De er opmærksomme på området, men jo flere vi påpeger problemet, jo mere vil de tage situationen alvorligt. Der opfordres fra foreningen til at tage fat i kommunen.
Der blev spurgt ind til opkørsel fra veje til cykelstier. Det er lovet fra Kommunen at stenene bliver lagt ned for at bringe mere sikkerhed ind for cyklister.
Der savnes mere info fra foreningen i forhold til hvad der skal og hvlike planer der er, og hvad der arbejdes på.
Opbakning til arrangementer:
Der mangles opbakning til projekter som skraldedag og vedligeholdelsesdag. Bestyrelsen opfordrer medlemmer til at påtage sig opgaven, ellers vil vi overdrage opgaven til en tredjepart og betale os fra opgaven.
Det er muligt for medlemmer at stå for og afholde sociale arrangementer. Afstem med bestyrelsen om hvad vi kan bidrage med.
INFORMATION TIL NYE GRUNDEJERE
Se gældende regler og aftalte vejledninger på Foreningens hjemmeside planetbyen2
VEJLEDNING TIL HVORDAN DU FREMSTILLER ET FORSLAG TIL GF:
Bestyrelsen har udarbejdet et kort skriv (se hjemmesiden) om hvordan man fremstiller et forslag til afstemning på generalforsamlingen. Vi henstiller til at denne vejledning følges ved indsendelse af nye forslag til afstemning, således det bliver så sagligt og konkret som muligt.
Møde slut kl. 21:20
![]()




